Stress

Hvad er stress?

Alle mennesker kan rammes af stress. Når vi når til et bristepunkt, reagerer vi alle, men hvordan og hvor meget der skal til, førend bristepunktet nås, er individuelt og afhænger blandt af den enkeltes følsomhed og reaktionstilbøjelighed.

Mange bruger ordet stress som et udtryk for at have travlt. Man kan dog godt have meget travlt uden at være stresset, og man kan være stresset uden at have travlt. Stress kobler sig til en indre tilstand, som påvirkes af, hvordan vi oplever belastningsgraden i en given situation. Når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har, vil man opleve sig belastet.

De kropslige og mentale mekanismer, som optræder, når vi bliver stresset, er fra naturens hånd beskyttelses- og overlevelsesmekanismer, som sætter os i stand til at klare ekstra belastninger. Dem har vi brug for i situationer, hvor vi skal yde mere end almindeligt. Vi kan godt tåle overbelastninger i en periode – vi kan tilmed opleve at blive helt “høje” i sådan en periode, hvor vi trækker ekstra på vores ressourcer. Vores kropslige og mentale system kan imidlertid ikke tåle, hvis belastningen bliver for stor og for langvarig, og hvis kroppens nervesystem vedbliver at være overaktiveret.

Hvad er symptomerne på stress?

Nogle af de mest almindelige symptomer på akut stress er uro, rastløshed, søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, mavesmerter og øget irritabilitet og følsomhed. Tab af glæde, lyst og engagement er også en del af symptombilledet.

I den alvorligere og mere invaliderende ende af stressspektret kan ovenstående symptomer udvikle sig til traumatisk stress. Tilstanden er ganske alvorlig for såvel ens fysiske som ens mentale helbred og kan, hvis ikke man griber ind, resultere i permanente skader på både krop og psyke. Angst, depression og en mere permanent indre uro kan følge i kølvandet og en lang række andre symptomer kan optræde: hyperaktivitet, handlingslammelse, kaotisk tankevirksomhed, blackouts, flashbacks, udmattelses- og uoverkommelighedsfølelser, omfattende søvnforstyrrelser og mareridt, skyldfølelse, isolationstrang, hypersensitivitet, lav smertetærskel, kvalme, svimmelhed og forstyrret tids- og virkelighedsopfattelse.

En anden form for belastningsreaktion ses hos mennesker, der fortrænger og afspalter sig følelsesmæssigt og mentalt fra den belastende situation. Dette er en form for dissociation eller benægtelse, der har lighedspunkter med forsvarsmekanismer, der indtræffer hos mennesker i krise. Denne type af forsvarsmekanismer beskytter mod de indtryk, man ikke formår at rumme og integrere i sig selv. At stivne i en højstresstilstand på denne måde kan afspalte mennesket fra de kvaliteter og ressourcer, der ellers karakteriserer vedkommende.

Behandling

Vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på begivenheder. Hvad der stresser den ene, kan virke stimulerende på den anden, og derfor er det nødvendigt med en individualiseret indsats, når man vil forebygge og håndtere stress. Vores personlighed har stor betydning for, hvordan vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. For at undgå at stress bliver decideret skadelig, er det vigtigt at kende sine egne tilbøjeligheder og grænser og de indre mekanismer, der afgør, om vi bliver stresset.

Overordnet handler stresshåndtering dels om hurtigst muligt at ændre på den situation, den pågældende person er i, således at nervesystemet kan bringes i ro. Dels handler det om at skabe mere varige forandringer, som holder den enkelte på et mere stressfrit og lystfyldt spor i livet, hvor belastningsgraden opleves mindre. Der kan i den henseende være tale om et dyberegående arbejde med personlige tanke- og adfærdsmønstre. Disse forandringer kan tage tid at facilitere. Fridage, ferier og kortere sygeperioder rehabiliterer i sig selv ofte ikke stresstilstanden, og tilbagevendende overvældelse og højstress, der ikke behandles, har tendens til at virke selvforstærkende.

Mange mennesker søger behandling med en forestilling om, at de hurtigst muligt skal på fode igen, så de kan fortsætte, hvor de slap. Det er meget forståeligt men som regel ikke hensigtsmæssigt. Det at erkende, at der er brug for et arbejde med sig selv og måske en længerevarende sygemelding, er noget, der i sig selv kan tage tid.

Stress viser sig i disse år i stigende grad også at ramme børn og unge og kan – ligesom hos voksne – udmønte sig i både fysiologiske, psykologiske, adfærdsmæssige og sociale problemer. Da børn og unge mennesker ikke har samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastninger og finde viden og brugbare løsninger, er de afhængige af, at vi som voksne ser de tidlige signaler på stress og tager ansvar for det, vi ser.

For behandling af stress – kontakt mig her

Stress

Hvad er stress?

Hvad er symptomerne på stress?

Behandling

Kontakt

Psykolog på Frederiksberg

Adresse