Angst og uro som kropslige og psykologiske fænomener er i sig selv blot en af menneskets vigtigste beskyttelsesfunktioner og helt afgørende for, at vi kan overleve. Der er således ikke tale om sygelige fænomener i sig selv. De fysiske angstreaktioner er kroppens måde at fortælle os, at der er fare på færde – uden denne mekanisme ville vi ikke være i stand til at stille os i det alarmberedskab, som er nødvendigt, når der vitterligt er fare på færde.
Problemet med angst og angstreaktioner er således ikke selve det, at de eksisterer, men at de kan begynde at dukke op på tidspunkter, hvor der ikke er reel fare på færde. Qua vores psykiske konstitution kommer vi dermed til at tolke situationer som faretruende, selvom de ikke er det. Vi kan med angsten som følgesvend på disse vilkår komme til at blive vældig begrænsede i vores evne til at leve et sundt og velfungerende liv. Når begrænsningen i livet er blevet tilstrækkelig stor, vil man kunne begynde at tale om en patologisk eller sygelig angst.
I diagnostisk forstand taler man om flere former for angst, men alle former kan behandles, og jo tidligere man påbegynder en behandling, des større er mulighederne for, at man helt slipper af med angsten.
For den, som første gang rammes af angst, er reaktionen oftest uforståelig og forbundet med et stort ubehag. Har vi én gang stået ansigt til ansigt med angsten, er der en vis sandsynlighed for, at vi vil møde den igen på et senere tidspunkt i livet. Angst som forbliver ubehandlet, kan blive invaliderende og udvikle sig til en angst for angsten og gribe alvorligt ind i vores dagligdag; på arbejdet, i hjemmet og blandt andre mennesker.
Vi kender alle milde udtryk for det, som kan udvikle sig til decideret angst – eksempelvis nervøsitet og ængstelse, sommerfugle i maven, anspændthed og generthed. Disse milde former for angst hæmmer i reglen ikke i særlig høj grad vores evne til at fungere. Ængstelse kan dog tage til i styrke og de legemlige reaktioner bliver da mere og mere mærkbare, ligesom de normale livsfunktioner som koncentrationsevne, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet kan hæmmes betragteligt.
Angst kan være forbundet med en række konflikter. Det kan eksempelvis dreje sig om konflikter i ydre livssituationer, udvikling, identitet, eksistentielle livstemaer, overbelastning, skyld og samvittighed. Det kan være langt fra indlysende, hvad angsten er bundet til, men der ligger en opgave i at tage sig af den, lære at håndtere den og betragte den som et udtryk for følelser og behov, som måske kan være vanskelige at vedkende sig. For at tage sig af de opgaver kan det meget ofte være en god idé at arbejde såvel indsigtsbetonet som kognitivt i behandlingen, således at man både beskæftiger sig med angstens ærinde, men også får konkrete værktøjer til at håndtere angsten, når den melder sig i et her og nu.
Gry Aaberg
Tlf. 28723204
gryaaberg@gmail.com
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7a
2000 Frederiksberg
Rutevejledning
Privatlivspolitik
Gry Aaberg
Tlf. 28723204
gryaaberg@gmail.com
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7a
2000 Frederiksberg
Læs om vores
privatlivspolitik
her.
Denne hjemmeside bruger cookies for at skabe den bedste brugeroplevelse for dig.
Læs mere her.